Sagaer og poesi fra Færøerne

Der er en særlig smuk duft ved ens ungdomskærlighed. kan du forestille dig en ung pige på 17 år møder sin første kærlighed, hvilket også blev den største.

Hørende til huset

Jeg boede sammen med mine søskende og andre på vores slægtsgård. En grøn og smuk dal. der var alt naturen kan byde på der hjemme. Fjelde, kløfter, kilder åer, en utæmmet hav. Store fugle små fugle, får , lam, heste, høns, ænder, gæs.

Harer, små fugle, havfugle, sangfugle og får der brægede oppe i fjeldene. Jeg kunne blive ved længe endnu, lad det være nok denne gang.

Det er svært for mig at skrive om færøske forhold på dansk, derfor er der så lidt på denne side. Jeg planerer, at få det færøske alfabet ind på compjuteren.

Her er et eksempel på et billede fra Færøerne.

Føroyar eru kend fyri teir grønu litinar

Hjemme var vi 8 søskende, far mor og Gumma, Gumma var min fars faster, hun hed Charlotta, men fik
navnet som Gumma. Der var mange der havde ønsket hende som gudmor, gudmor hedder på Færøerne
Gumma. Gumma havde meget at berette for os. Jeg plejede tit at gå ind til hende, da hun lå i sengen og kunne ikke rigtig gå mere. Det var først som 87 -88 år gammel, at knæene svigtede for hende. I dag ville hun have fået knæene opereret. Gumma var velbegavet, hun sad inde med en livsvisdom, der var til at stole på. Hun berettede også skæbner som hun havde kendskab til en af dem er følgende:
Hendes mor Angelika Reinert, som er en vigtig person i denne beretning,var en gudfrygtig kvinde, hver søndag blev der læst i hjemmet prædikener fra forskellige præster og biskopper, der blebedt Fadervår. Oldemor havde et medfølende hjerte for andre mennesker. Hun var også meget streng i sin opdragelse af sine børn. Sådan var den tid hun levede i, børn havde ingen rettigheder.
En gang kom der en en far til en ung pige til Nordadals, hvor min slægt boede. Denne mand kendte Gummas mor. var “madmor” hun rådede for husholdningen og at det der skulle gøres på gården som ikke var decideret mandsarbejde. Denne far bad Oldemor om at gemme denne unge pige, der måtte
ikke komme nogen frier til hende. Sagen var den at, hun havde forelsket sig i en fattig ung mand, der ikke ejede noget at gifte sig på. Der var meget svært den gang ikke ar have noget til at starte en
familie på. Der var ingen socialhjælp den gang. Oldemor sagde ja til faren, at hun skulle gemme hende
der så længe de ønskede. Der gik nogle måneder, pigen så sørgmodig ud, men sagde ikke noget.
En dag kom der en ungmand til gården, han spurgte om han kunne få lov at hilse på pigen. Min oldemor syntes, at hun ikke kunne sige nej, på trods af faderens bud. Angelika, mente at havde denne mand gået hele vejen der til, skulle han ikke gå skuffet bort. Hun lod ham være sammen med pigen,
men gav ham en anden seng til natten. Disse unge mennesker var dybt taknemelige til min oldemor.
Det blev sådan, at den unge mand fremover kom og besøgte pigen hver lørdag og før nogen stod op
tog han tilbage, hvor han arbejdede. Min oldemor lod som ingen ting, hunsagde ikke noget, men gav
ham mad at spise, så han kunne have kræfter til at tage hjem igen. Hun så at dette var ægte kærlighed, hun kunne ikke nænne at forhindre disse unge elskende at mødes.
Men så skete det at faderen opdagede dette. Han blev rasende og tog pigen der fra, han blev meget fornærmet på min oldemor, at hun ikke havde forhindret deres møde. Hun sagde, man skal passe på ikke at være ubarmhjertig. Det var meget vigtigt i hendes livssyn. Hvad der skete med pigen ved jeg ikke, men jeg mener, at hun blev noget senere gift med en anden. Den unge mand gik til sin far og bad
ham om at hjælpe sig. Faderen havde nogen jord, og hvis han ville give sønnen et stykke af denne jord, så kunne han få lov at gifte sig med pigen. Denne far var lige så hård, han sagde nej. Det gik så langt
at sønnen faldt på knæ foran faderen med sin hue under knæene, han bønfaldt således faderen om
at have medlidenhed med ham. Men faderen sagde nej og atter nej. Denne unge mand kunne ikke bære dette, han blev sindsyg og uarbejdsdyktig.
Der er noget vi kan lære af denne sande historie, hvad synes du?

Føroyar, Færøerne ligger midt ude i Nord Atlanten. Øerne har ingen læ fra et større opland. Her får storm og nedbør frit spillerum. Når naturen viser sin voldsomme karakter, er det et betagende og skræmmende sceneri.

Sommernatten er lys på Færøerne. På vestsiden af øerne er den særlig lys. Natten er så lys, at man kan læse og arbejde, ligesom om dagen, når vejret er klart.

De tidlige sommermorgener hjemme hos mine forældre, er uforglemmelige. Mens luften endnu var lysegrøn,
med glidende nuacer, vågnede jeg tit, ved at høre min fader synge med sin klare tenor stemme. Den sang, der klang igen og igen i hjemmet var “Guds kærlighed, den vælder frem, den vælder frem, O Gud, jeg tror og fyldes af, den kærlighed som vælder frem”. Jeg tror denne sang var grundlæggende forståelse af, hvem Gud er. Min far var et morgenmenneske, da vejret var godt, kom han hjem efter en tur i hagen ved kl. ca 8-tiden, min mor plejede at være oppe da, vi børn stod op ved den tid. Dalen var endnu dugvåd fra natten, dugdråberne skinede i lysprisme glans. Fugle fløj højt oppe og sang deres travle morgensang.

En blid vend kærtegnede dalen, bølger for ud og ind på havet. Man fatter ikke, at der kan findes smerte i verden ved sådanne øjeblikke- Men vi er ikke endnu i Paradiset. Man er kun et lille barn, da man opdager det. I barndommen er det barnets forældre, der de almægtige, da
kender man ikke anden guddom. Tank om vi forældre ville indse det -.
Hjemme på gården boede også min fars faster. Charlotta. Hun havde betydt særdeles meget for min far i hans opvækst. Hun var en sjælden person. Aldrig har jeg mødt et menneske, der er mere trofast mod dem, man elsker. hun måtte altid gøre noget til nytte, de sidste år af hendes liv lå hun i sengen p.g.a. benene eller hofterne. Hun var hele livet klar og uden forvirring af
nogen slags. Gumma som hun bnlev kaldt af alle i familien, hun gik bort som 96-årig. De sidste
3 uger af hendes liv ville hun forberede sig til at møde sin Frelser. Hun havde indtil da fulgt med i politik og udenrigspolitik og interesseret sig for det nære miljø. hun elskede at høre nyt.
Som ung elskede jeg at tale med hende, man kunne fortælle hende om ens forelskelser, hun havde altid nogle visdomsord til situationen, og lyttede med stor interesse. Hos Gumma havde jeg altid en trofast lytter. Det var en gave for mig. Gumma fortalte mange hændelser fra hendes liv, om mennesker hun havde kendt eller hørt om.
i sådanne omgivelser.

Der er mange historier fra Færøerne, der har levet i folkemunde, som jeg har fået fortalt af de forrige generationer. Nogle af disse vil jeg forsøge at formulere her. Håber at det kan blive til glæde for læseren.