Føroyar, Færøerne ligger midt ude i Nord Atlanten. Øerne har ingen læ fra et større opland. Her får storm og nedbør frit spillerum. Når naturen viser sin voldsomme karakter, er det et betagende og skræmmende sceneri.
Sommernatten er lys på Færøerne. På vestsiden af øerne er den særlig lys. Natten er så lys, at man kan læse og arbejde, ligesom om dagen, når vejret er klart.
De tidlige sommermorgener hjemme hos mine forældre, er uforglemmelige. Mens luften endnu var lysegrøn,
med glidende nuacer, vågnede jeg tit, ved at høre min fader synge med sin klare tenor stemme. Den sang, der klang igen og igen i hjemmet var “Guds kærlighed, den vælder frem, den vælder frem, O Gud, jeg tror og fyldes af, den kærlighed som vælder frem”. Jeg tror denne sang var grundlæggende forståelse af, hvem Gud er. Min far var et morgenmenneske, da vejret var godt, kom han hjem efter en tur i hagen ved kl. ca 8-tiden, min mor plejede at være oppe da, vi børn stod op ved den tid. Dalen var endnu dugvåd fra natten, dugdråberne skinede i lysprisme glans. Fugle fløj højt oppe og sang deres travle morgensang.
En blid vend kærtegnede dalen, bølger for ud og ind på havet. Man fatter ikke, at der kan findes smerte i verden ved sådanne øjeblikke- Men vi er ikke endnu i Paradiset. Man er kun et lille barn, da man opdager det. I barndommen er det barnets forældre, der de almægtige, da
kender man ikke anden guddom. Tank om vi forældre ville indse det -.
Hjemme på gården boede også min fars faster. Charlotta. Hun havde betydt særdeles meget for min far i hans opvækst. Hun var en sjælden person. Aldrig har jeg mødt et menneske, der er mere trofast mod dem, man elsker. hun måtte altid gøre noget til nytte, de sidste år af hendes liv lå hun i sengen p.g.a. benene eller hofterne. Hun var hele livet klar og uden forvirring af
nogen slags. Gumma som hun bnlev kaldt af alle i familien, hun gik bort som 96-årig. De sidste
3 uger af hendes liv ville hun forberede sig til at møde sin Frelser. Hun havde indtil da fulgt med i politik og udenrigspolitik og interesseret sig for det nære miljø. hun elskede at høre nyt.
Som ung elskede jeg at tale med hende, man kunne fortælle hende om ens forelskelser, hun havde altid nogle visdomsord til situationen, og lyttede med stor interesse. Hos Gumma havde jeg altid en trofast lytter. Det var en gave for mig. Gumma fortalte mange hændelser fra hendes liv, om mennesker hun havde kendt eller hørt om.
i sådanne omgivelser.
Der er mange historier fra Færøerne, der har levet i folkemunde, som jeg har fået fortalt af de forrige generationer. Nogle af disse vil jeg forsøge at formulere her. Håber at det kan blive til glæde for læseren.